27. september 2020

Konkurskarantæne

- Risikerer du konkurskarantæne som stråmand ?

Hummelhof & Vrelits

Risikerer du konkurskarantæne som stråmand ?

I denne artikel beskrives den ofte forekommende situation, at den registrerede ledelse i et selskab ikke svarer til den reelle ledelse. I disse situationer risikerer såvel den registrerede ledelse som den reelle ledelse konkurskarantæne. Det må dog fastholdes, at kurator skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger en sådan stråmandskonstruktion.

Hvis du har deltaget i ledelsen af en virksomhed, og virksomheden erklæres konkurs, risikerer du at blive pålagt konkurskarantæne, såfremt der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse. Der gælder dog den yderligere tidsmæssige betingelse, at du skal have deltaget i ledelsen af virksomheden senere end 1 år før fristdagen for konkursen.

I visse tilfælde ses det, at den registrerede ledelse er forskellig fra den reelle ledelse. Det vil være tilfældet, hvis man selv har forestået den daglige ledelse i selskabet, men har ladet en anden stå som direktør i Erhvervsstyrelsens IT-system, uden at pågældende har haft reelle ledelsesbeføjelser. Disse tilfælde karakteriseres som ”stråmandstilfælde”. Der kan være flere årsager til, at denne konstruktion benyttes. Eksempelvis kan den reelle ledelse være afskåret fra at lade sig registrere, fordi pågældende i forvejen er pålagt konkurskarantæne.

Stråmanden

I stråmandstilfældene skal man forholde sig til både den registrerede leder og til den reelle leder. Begge er i risikogruppen for at blive pålagt konkurskarantæne, og retspraksis på området er relativ streng.

Hvis du står registreret som direktør, men reelt har overladt ledelsesbeføjelserne til en anden, anses dette som udgangspunkt for at være groft uforsvarligt. Du risikerer derfor som stråmand at blive pålagt konkurskarantæne. Det er dog ikke i alle tilfælde, at man idømmes konkurskarantæne, blot fordi man har været registreret som ledelsesmedlem i et konkursramte selskab. I bemærkningerne til lovforslaget om konkurskarantæne anføres det således, at det er en forudsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som ledelsesmedlem – eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Med andre ord skal du ikke pålægges konkurskarantæne, hvis du ikke har accepteret at være registreret som ledelsesmedlem.

Det er i den forbindelse vigtigt, at du aktivt tager skridt til at lade dig afregistrere fra selskabets ledelse, hvis du ikke ønsker at være registreret som ledelsesmedlem. I en sag fra Vestre Landsret fra 2019 havde den registrerede direktør forladt sig på, at ejerkredsen ville afmelde ham, hvilket imidlertid ikke skete. Under sagen forklarede han endvidere, at han telefonisk havde kontaktet Erhvervsstyrelsen herom. Vestre Landsret fandt imidlertid ikke, at han havde gjort tilstrækkeligt for at lade sig afmelde fra ledelsen, hvorfor han blev pålagt konkurskarantæne i 3 år.

Derudover skal det nævnes, at Folketinget den 12. maj 2020 har vedtaget lovforslag nr. 110A (”Kontrolpakken”), hvoraf det bl.a. eksplicit fremgår, at registrerede ledelsesmedlemmer også faktisk skal fungere som ledelsesmedlemmer. Der vil således gælde et udtrykkeligt forbud mod anvendelse af stråmænd. Indtil nu har selskabsloven kun indeholdt den modsatte bestemmelse om, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal registreres (dvs. ”bagmanden” skal lade sig registrere, hvis han fungerer som reelt ledelsesmedlem). Den nye bestemmelse træder i kraft den 1. januar 2021.

Bagmanden

Såfremt du ikke har været registreret som direktør i det konkursramte selskab, men reelt har forestået ledelsen af dette, kan du ligeledes pålægges konkurskarantæne. Det er som sådan ikke overraskende, at den reelle leder af et selskab kan pålægges konkurskarantæne, hvis der er registreret en stråmand i Erhvervsstyrelsens IT-system for at skjule de reelle ledelsesforhold. Derudover vil det være en overtrædelse af selskabslovens § 10, hvorefter medlemmerne af et kapitalselskab ledelse skal lade sig registrere i Erhvervsstyrelsens IT-system. En overtrædelse heraf kan ifølge selskabsloven straffes med bøde.

Hvis du bliver beskyldt for at være bagmand, er det dog ikke i alle tilfælde givet, at du skal pålægges konkurskarantæne. Det afgørende er her, om du reelt har varetaget ledelsesbeføjelser for den konkursramte virksomhed. Østre Landsret har i en kendelse fra 2019 taget stilling til et tilfælde, hvor den pågældende havde foretaget regnskabs- og bogføringsopgaver samt visse andre aktiviteter. Kurator havde på den baggrund ikke ført det fornødne bevis for, at pågældende havde deltaget i selskabets ledelse.

Det er således kurator, som skal bevise, at du reelt har varetaget selskabets ledelse.

Afviklingsdirektører

En særlig kategori er de såkaldte ”afviklingsdirektører”. Det ses i tilfælde, hvor selskabet er nødlidende og søges afviklet. Situationen adskiller sig fra den rene stråmandskonstruktion, idet direktøren de facto har en opgave, nemlig at afvikle selskabet.

I disse tilfælde risikerer afviklingsdirektøren imidlertid at blive pålagt konkurskarantæne – også selvom der kun er tale om et kort tidsrum. Et af de nyeste eksempler i trykt retspraksis er en kendelse fra Østre Landsret fra maj 2020. I sagen var en malervirksomhed stiftet den 30. marts 2016 med A som direktør. A fratrådte den 13. april 2019, hvorefter B indtrådte som direktør, hvilket han var frem til selskabets konkurs den 13. august 2019. Samtidig med sin indtræden købte B selskabet for 0 kr. I modsætning til skifteretten fandt landsretten, at B skulle pålægges konkurskarantæne. Dette er i rettens præmisser bl.a. begrundet med, at B destruerede regnskabsmaterialet kort efter sin tiltræden, og at han ikke gjorde noget for at sikre kreditorerne. Karantæneperioden blev udmålt til 3 år.

Selvom man kun er registreret i selskabets ledelse for en kort periode, kan man således godt blive pålagt konkurskarantæne for sine handlinger og undladelser op til konkursens indtræden. Dertil kommer, at det i medfør af konkursloven også påhviler selskabets ledelse at meddele kurator de fornødne oplysninger efter konkursens indtræden. Destruktion af regnskabsmateriale og lignende handlinger kan således også medvirke til, at der pålægges konkurskarantæne.

Artiklen kan downloades ved at trykke her.

Kontakt

Hvis du er involveret i en konkurs eller i øvrigt har spørgsmål om konkurskarantæne, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.