27. november 2020

Konkurskarantæne

- Tvangsopløsning af selskaber

Hummelhof & Vrelits

Tvangsopløsning af selskaber

Hvis man driver virksomhed i selskabsform, gælder der en række regler, som selskabet og dets ledelse skal overholde. En overtrædelse af de mest grundlæggende regler kan føre til, at Erhvervsstyrelsen anmoder skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Reglerne herom fremgår primært af selskabsloven. Med Folketingets vedtagelse af den såkaldte ”kontrolpakke” er der imidlertid sket en række stramninger af bl.a. selskabsloven og årsregnskabsloven, som har udvidet Erhvervsstyrelsens adgang til at tvangsopløse et selskab. Du kan læse nærmere om tvangsopløsning og de seneste stramninger i denne artikel.

Et selskab kan både opløses (”likvideres”) frivilligt eller tvangsmæssigt. Derudover kan opløsningen foregå solvent og med udlodning til kapitalejerne, eller den kan foregå insolvent (dvs. i form af konkurs).

Som hovedregel vil ejerne af et selskab selvsagt foretrække, at en likvidation sker frivilligt og solvent. Det kan ske meget simpelt i form af en såkaldt betalingserklæring, hvor ejerne over for Erhvervsstyrelsen erklærer, at alle kreditorer er betalt, og at de har besluttet at opløse selskabet. Denne form for likvidation har imidlertid den ulempe, at kapitalejerne hæfter personligt og solidarisk for selskabets gæld på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Derudover kan en frivillig likvidation finde sted via en formaliseret likvidationsprocedure, hvor selskabet udpeger én eller flere likvidatorer, og hvor kreditorerne gives en frist på 3 mdr. til at anmelde deres krav.

Et selskab kan som nævnt også blive tvangsmæssigt opløst. Dette er naturligvis et voldsomt indgreb i forhold til selskabets ejere og er derfor forbeholdt de tilfælde, hvor man har overtrådt grundlæggende, selskabsretlige regler. Imidlertid ses det dog ofte, at tvangsopløsning er en – om ikke ønsket – så tilsigtet konsekvens af, at selskabet ikke overholder sine lovbundne pligter. Hvis selskabet f.eks. er ”tomt”, og der ikke er midler til at indgive en egen konkursbegæring (det koster typisk 30-40.000 kr.), undlader selskabet ofte at indlevere årsrapport, eller ledelsen fratræder, uden at der vælges en ny ledelse. Dette vil i sidste ende føre til, at Erhvervsstyrelsen anmoder den stedlige skifteret om at opløse selskabet.

Tvangsopløsningsgrunde

Selskabsloven opregner en række situationer, hvor Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, f.eks. et anparts- eller aktieselskab; det være sig i følgende situationer:

Hvis selskabet ikke rettidigt godkender og indsender årsrapport til Erhvervsstyrelsen;
Hvis selskabet ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet i selskabsloven eller vedtægterne for selskabet;
Hvis selskabet ikke har registreret sine legale og reelle ejere (og ikke opbevarer tilstrækkelig dokumentation om disse);
Hvis selskabet er underlagt revisionspligt og desuagtet ikke har anmeldt en revisor;
Hvis en fordring på resterende selskabskapital er tabt (i tilfælde af delvis indbetaling af selskabskapital), og selskabets ledelse ikke har reageret herpå.

Derudover kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse selskabet, hvis der ikke bliver valgt en likvidator, efter at selskabet er trådt i frivillig likvidation, eller hvis selskabet ikke tager skridt til dets opløsning, hvor dette er påbudt ifølge lovgivningen eller selskabets vedtægter. Skifteretten kan herefter vælge at udpege en likvidator, som forestår det praktiske omkring likvidationen.

Som nævnt ovenfor har Folketinget vedtaget den såkaldte ”kontrolpakke”, som giver Erhvervsstyrelsen udvidede muligheder for at oversende et selskab til tvangsopløsning.

For det første er der i årsregnskabsloven indsat en bestemmelse om, at selskabet kan sendes til tvangsopløsning, hvis det ikke efterkommer nogle nærmere angivne påbud fra Erhvervsstyrelsen, f.eks. påbud om at indhente en erklæring om rigtigheden af de oplysninger, som virksomheden har afgivet over for Erhvervsstyrelsen i medfør af årsregnskabsloven. Erklæringen skal være udarbejdet af en godkendt revisor, advokat eller anden sagkyndig.

For det andet er der vedtaget en væsentlig udvidelse af selskabslovens regler om de forhold, som kan medføre tvangsopløsning. Tvangsopløsningsgrundene har sammenhæng med nogle udvidede pligter for selskabet til at opbevare dokumentation for de selskabsretlige handlinger, som foretages af selskabet. Det drejer sig om følgende tre situationer:

Hvis selskabet ikke opbevarer dokumenter og bilag vedrørende de selskabsretlige handlinger, som foretages i henhold til selskabsloven. Opbevaringspligten er gældende i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, dokumenterne vedrører;
Hvis selskabet ikke efter påkrav fra Erhvervsstyrelsen indsender fornøden dokumentation for lovligheden af en registrering, som er foretaget af selskabet. Her gælder tillige en opbevaringspligt på 5 år;
Hvis selskabet ikke efterkommer et påbud fra Erhvervsstyrelsen om at indsende en erklæring om rigtigheden af nogle nærmere angivne oplysninger, herunder at kapitalgrundlaget er til stede. Erklæringen skal være udarbejdet af en godkendt revisor, advokat eller anden sagkyndig, og reglen er dermed en pendant til den tilsvarende regel i årsregnskabsloven.

De nye regler i årsregnskabsloven trådte i kraft den 1. juli 2020, mens de nye regler om tvangsopløsning i selskabsloven først træder i kraft den 1. januar 2021.

Fremgangsmåden ved tvangsopløsning

Det er Erhvervsstyrelsen, som kan træffe beslutning om, at et selskab skal opløses. Hvis der foreligger ét eller flere af de forhold, som er beskrevet ovenfor, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten i den retskreds, hvor selskabet er hjemhørende, om at tvangsopløse selskabet.

Forinden Erhvervsstyrelsen skrider til det drastiske skridt, som en tvangsopløsning er, vil selskabet modtage advarsler fra Erhvervsstyrelsen. Hvis selskabet eksempelvis ikke rettidigt har indleveret årsrapport, vil Erhvervsstyrelsen pr. e-boks meddele selskabet en kort frist til at berigtige forholdet. Hvis selskabet fortsat undlader at indlevere årsrapport, vil medlemmerne af selskabets øverste ledelse blive pålagt en afgift (500 kr. pr. måned, dog maksimalt 3.000 kr.). Endvidere vil selskabet blive meddelt et påkrav om, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om tvangsopløsning af selskabet, hvis ikke årsrapporten indleveres inden 4 uger.

Når Erhvervsstyrelsen har truffet beslutning om at oversende selskabet til tvangsopløsning i skifteretten, offentliggøres der en meddelelse herom i Erhvervsstyrelsens IT-system. Selskabet får endvidere tilføjet ”under tvangsopløsning” i sit navn, så kontraktparter og øvrige interessenter advares om selskabets status. Selskabets ledelse afregistreres samtidig som tegningsberettigede for selskabet. Ledelsen har dog fortsat ret og pligt til at foretage det fornødne for at undgå tab for selskabet, men må ikke sælge selskabets aktiver eller foretage usædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Ligeledes vil generalforsamlingens beslutningskompetence blive væsentligt indskrænket, når der er truffet beslutning om tvangsopløsning.

Skifterettens videre behandling af sagen afhænger af, hvilke oplysninger der foreligger om selskabet. Med henblik på at oplyse sagen indkalder skifteretten en repræsentant for selskabet, f.eks. direktøren eller bestyrelsesformanden. Ledelsesmedlemmet har da pligt til at give de nødvendige oplysninger om selskabets hidtidige virke.

Hvis selskabet er solvent, vil skifteretten udpege en eller flere likvidatorer til at forestå likvidationsbehandlingen. Der kan også udpeges en likvidator i de tilfælde, hvor der er tvivl om selskabets solvens. Likvidator vil da undersøge forholdene nærmere. Hvis det viser sig, at selskabet er insolvent, skal likvidator indgive en konkursbegæring (eller begæring om rekonstruktion).

Det sker også, at selskabet er helt uden aktiver. Skifteretten kan da vælge at opløse selskabet, uden at der udpeges en likvidator. Herved spares der selvsagt omkostninger ved bobehandling. På den anden side vil skifteretten afstå fra at vælge denne løsning, hvis der er mistanke om kriminelle forhold, eller der f.eks. foreligger forhold, som kan begrunde konkurskarantæne for selskabets tidligere ledelse.

Hvis der udpeges en likvidator, vil denne skulle forestå behandlingen af tvangslikvidationen. Det vil samtidig blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens IT-system, hvem der er udpeget som likvidator (se https://datacvr.virk.dk). Endvidere vil der blive offentliggjort en meddelelse, hvorefter kreditorerne opfordres til at anmelde deres krav til likvidator senest 3 mdr. efter offentliggørelsen. En kreditor, der anmelder sit krav for sent, er ikke udelukket fra at få dækning for kravet, hvis der fortsat er midler i selskabet. Kravet kan til gengæld ikke gøres gældende over for kapitalejere, der i god tro har modtaget udlodning fra selskabet, og kreditorer, der anmelder deres krav for sent, risikerer derfor alligevel ikke at få dækning for kravet.

Efter endt bobehandling meddeler skifteretten dette til Erhvervsstyrelsen, som registrerer at selskabet er opløst.

Genoptagelse

Selvom et selskab er kommet under tvangsopløsning, er der under visse nærmere omstændigheder mulighed for at få selskabet genoptaget. Der gælder i den forbindelse nogle tidsmæssige betingelser, idet anmodning om genoptagelse skal være modtaget af Erhvervsstyrelsen senest 3 mdr. efter, at Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at opløse selskabet. Derudover er det en betingelse, at selskabet ikke tidligere har været under tvangsopløsning inden for de seneste 5 år.

Endvidere er det en betingelse for genoptagelse, at de forhold, som begrundede selskabets tvangsopløsning, er berigtiget. Denne berigtigelse skal foretages senest samtidig med beslutningen om genoptagelse. Hvis tvangsopløsningen skyldes manglende indlevering af årsrapport, skal dette være på plads samtidig med beslutningen om genoptagelse, og dokumentation herfor skal indsendes senest samtidig med anmeldelsen om genoptagelse.

Beslutning om genoptagelse kræver samme majoritet som ændring af selskabets vedtægter, dvs. som udgangspunkt 2/3 flertal. Derudover skal der vælges ledelse og en eventuel revisor. Ydermere skal der udarbejdes en erklæring af en statsautoriseret eller registreret revisor om, at selskabskapitalen er til stede. Man kan i den forbindelse vælge at lade selskabskapitalen nedskrive til det beløb, som er i behold, dog således at selskabskapitalen som minimum skal svare til kapitalkravet for pågældende selskabstype (dvs. 40.000 kr. for ApS og 400.000 kr. for A/S). Hvis selskabskapitalen herefter er mindre end minimumskapitalkravet, må den bringes op på mindstebeløbet. Endvidere skal revisor erklære, at der ikke er ydet ulovlige kapitalejerlån til selskabsdeltagerne. Ydermere er det en betingelse, at likvidator samtykker i genoptagelsen, hvis en sådan er udnævnt af skifteretten.

Hvis selskabet er levedygtigt, men man ikke når at anmode om genoptagelse inden for 3 mdr.-fristen, findes der en anden mulighed. Generalforsamlingen kan da under visse nærmere betingelser træffe beslutning om fusion af selskabet, hvis udlodning til kapitalejerne ikke er påbegyndt endnu. Dette kan skattemæssigt være en fordel for kapitalejerne, såfremt alternativet er et salg af selskabets aktiver til et nyt selskab og efterfølgende udlodning af provenu til kapitalejerne fra selskabet under tvangsopløsning. Udlodning af provenu kan udløse skat for kapitalejerne, mens en fusion under visse nærmere betingelser kan foretages skattefrit.

Du kan downloade artiklen ved at trykke her.

Kontakt

Hvis har spørgsmål vedrørende konkurskarantæne eller likvidation af et selskab, er du altid velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse.