Konkret har Justitsministeriet fundet fem punkter, hvor man bør overveje en regelændring. Det drejer sig om følgende punkter:

1) Det bør overvejes, om kriterierne for at pålægge konkurskarantæne bør justeres, herunder således at konkurskarantæne i højere grad målrettes personer, der på grund af uhæderlige forhold skønnes uegnede til at lede en erhvervsvirksomhed.

2) Det bør overvejes at gøre den tidsmæssige betingelse for at pålægge konkurskarantæne mere fleksibel, således at personer, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed tidligere end 1 år før fristdagen, i visse tilfælde også vil kunne pålægges konkurskarantæne.

3) Det bør overvejes, om længden af karantæneperioden i videre omfang bør kunne gradueres afhængig af, hvor groft uforsvarligt der er handlet.

4) Det bør overvejes, om konkurskarantæne i visse tilfælde skal kunne pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af dennes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed.

5) Det bør overvejes, hvordan private kan få adgang til konkurskarantæneregistret, eventuelt i tilfælde af gentagelse eller i grovere tilfælde og eventuelt betinget af den pågældendes samtykke.

I forhold til punkt 5 har Justitsministeriet ved oversendelsen til Folketingets Retsudvalg givet udtryk for, at man også ønsker, at private skal have adgang til oplysningerne i konkurskarantæneregisteret. I dag er det sådan, at Erhvervsstyrelsen fører et ikke-offentligt register over pålagte konkurskarantæner. Et af hovedformålene med registeret er at hindre personer, der er pålagt konkurskarantæne, i at lade sig registrere som ledelsesmedlemmer i Erhvervsstyrelsens IT-system (samt afregistrere ledelsesmedlemmer, som er pålagt konkurskarantæne).

Offentlige myndigheder, som har behov herfor, kan få de nødvendige oplysninger fra registeret. Det kan f.eks. være skattemyndighederne, politiet og skifteretten. Endvidere kan en kurator eller rekonstruktør indhente oplysninger om en konkret person, hvis der er grundlag for en sag om konkurskarantæne. Oplysningerne om en pålagt konkurskarantæne forbliver i registeret i 2 år efter karantæneperiodens udløb, hvorefter de overføres til en historisk database.

Man skulle på baggrund heraf måske tro, at det ikke var muligt for f.eks. pressen at begære aktindsigt i kendelser om konkurskarantæne. Det retlige udgangspunkt er imidlertid, at man kan forlange at få udleveret en kopi af domme og kendelser, medmindre retten til aktindsigt er særligt begrænset. I den forbindelse er det i en Østre Landsretskendelse fra 2016 fastslået, at en journalist havde ret til aktindsigt i seks ikke-anonymiserede kendelser om konkurskarantæne, idet konkurskarantæne ikke i sig selv udgør et rent privat forhold, som kan afskære aktindsigt.

I forarbejderne til reglerne om konkurskarantæne blev det nøje overvejet, om offentligheden skulle have adgang til oplysninger om personer, som er pålagt konkurskarantæne. Det fremgår således udtrykkeligt af forarbejderne, at det ligger uden for formålet med registeret at advare eksempelvis potentielle samarbejdspartnere mod, at en person er eller har været pålagt konkurskarantæne. Endvidere har Konkursrådet anført, at det kan få utilsigtede skadevirkninger for den registrerede, f.eks. i en jobansøgningssituation. Disse hensyn er imidlertid tillagt mindre betydning i Justitsministeriets evaluering.