KONKURSKARANTÆNE

Kontaktformular

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Hummelhof & Vrelits

Konkurskarantæne

Nyheder

02.05.2021

30.04.2021

12.02.2021

28.12.2020

Artikler

Hvis en kurator i et konkursbo har anlagt sag mod dig med påstand om konkurskarantæne, bør du straks kontakte en erfaren advokat.

Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits bistår klienter i sager om konkurskarantæne. Vi har stor ekspertise inden for området, og vores bistand har ofte resulteret i en frifindelse af klienten.

Vi har mange års anciennitet som advokater og en bred erfaring inden for konkurskarantænesager, konkursbehandling, erhvervs- og selskabsret samt retssagsbehandling. Vi vil derfor kunne yde en komplet rådgivning vedrørende alle aspekter i en sag om konkurskarantæne; det være sig konkursretlige, selskabsretlige og processuelle forhold.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en fortrolig drøftelse af din sag. Vi tilbyder en indledende vurdering af sagen, inden du beslutter, om du vil anvende os som advokat. Den indledende vurdering er naturligvis gratis, og du bestemmer selv, om du vil gå videre med sagen.

Gratis vurdering

Kontakt os for gratis vurdering af din sag.

Landsdækkende

Vi møder i alle retskredse i hele Danmark.

Henvendelser

Henvendelser besvares alle ugens 7 dage.

Hvad er konkurskarantæne ?

Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014 og har virkning for konkursboer, hvor konkursdekret er afsagt efter denne dato. Baggrunden for indførelsen af reglerne var et ønske om at stoppe ”konkursrytteri” og decideret misbrug af reglerne om begrænset hæftelse for selskaber.

Dette søges opnået ved, at ledelsesmedlemmer i et konkursramt selskab kan pålægges en karantæne, hvis de på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse må anses for uegnede til at sidde i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Reglerne om konkurskarantæne er blevet fortolket meget strengt i retspraksis, hvilket formentlig også er baggrunden for, at der er ført så mange sager på området. I 2018 så man imidlertid en vending i retspraksis, og der er efterfølgende sket frifindelse i en række sager om konkurskarantæne.

Betingelser for at pålægge konkurskarantæne

For at man kan idømmes konkurskarantæne, er der flere betingelser, som skal være opfyldt.

Overordnet set gælder det, at man som ledelsesmedlem kan pålægges konkurskarantæne, hvis man har deltaget i det konkursramte selskabs ledelse inden for 1 år før fristdagen for konkursen, og det samtidig må antages, at man på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Herudover gælder der en “rimelighedsbetingelse”, hvorefter det ved afgørelsen skal tages i betragtning, om det ud fra den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt vil være rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Der kan f.eks. lægges vægt på konsekvenserne af ledelsesmedlemmets handlinger og de personlige konsekvenser for vedkommende. 

Hvad forstås der ved groft uforsvarlig forretningsførelse?

Som nævnt kan man som ledelsesmedlem pålægges konkurskarantæne, hvis det må antages, at man som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Dette følger af konkurslovens § 157.

Som bestemmelsen er formuleret, skal der både være tale om groft uansvarlig forretningsførelse, samtidig med at det må antages, at man herved er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. En umiddelbar sproglig fortolkning tilsiger således, at enkeltstående groft uansvarlige forhold, som ikke på et generelt plan er retvisende for éns ledelsesevner, ikke bør føre til konkurskarantæne. 

Hvis man konkret ser på, hvilke forhold der kan medføre konkurskarantæne, kan der bl.a. peges på følgende “typetilfælde”:

  • Manglende overholdelse af bogføringsloven
  • Manglende udlevering af bogføringsmateriale til kurator
  • Manglende angivelse og afregning af A- skat, AM-bidrag og moms
  • Ulovlige aktionærlån
  • Salg af aktiver til underpris op til konkursen / unddragelse af aktiver fra kreditorerne
  • Fortsat drift ud over ”håbløshedstidspunktet”.

Det understreges, at forretningsmæssig udygtighed ikke skal medføre konkurskarantæne. Det forhold, at man er dårlig til at tilrettelægge driften af virksomheden, forhandle priser, markedsføre produkter eller lign., er således ikke et parameter, som skal inddrages i bedømmelsen. Ligeledes er det ikke meningen med reglerne, at man pålægges konkurskarantæne, blot fordi man rammes af ydre omstændigheder, som væsentligt forringer virksomhedens indtjeningsgrundlag – eksempelvis coronakrisen.

Endvidere bemærkes det, at betænkningen, der ligger til grund for indførelsen af reglerne om konkurskarantæne, flere steder nævner hensynet til iværksættere. De beskrives som entreprenante personer, som kan bidrage til samfundet. Reglerne om konkurskarantæne bør således ikke hæmme iværksætterkulturen.

Sagens forløb

Én sag om konkurskarantæne vil typisk forløbe på følgende måde:

  1. Hvis kurator vurderer, at der er grundlag for at pålægge et medlem af det konkursramte selskabs ledelse konkurskarantæne, laver han en indstilling herom til skifteretten.
  2. Skifteretten laver en indledende vurdering af, om der er grundlag for at starte sagen op.
  3. Hvis der indledes en sag mod dig, vil du modtage kurators stævning med påstand om, at du pålægges konkurskarantæne. Stævningen skal tillige indeholde en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, som påstanden støttes på. Endvidere skal stævningen angive de beviser, som kurator vil påberåbe sig.
  4. Der fastsættes samtidig en frist for svarskrift på 14 dage. Du bør derfor på dette stadium rådføre dig med en advokat hurtigst muligt.
  5. Sagen afgøres som udgangspunkt på skriftligt grundlag, medmindre en af parterne anmoder om mundtlig forhandling. Kurator har dog ikke krav på en mundtlig forhandling.
  6. Skifteretten kan bestemme, at der skal udveksles yderligere processkrifter i form af replik og duplik.
  7. Skifteretten afsiger kendelse om, hvorvidt der skal pålægges konkurskarantæne. Denne kendelse vil kunne kæres til landsretten.

Virkningerne af konkurskarantæne

Hvis du pålægges konkurskarantæne, har det følgende virkninger:

Man må ikke deltage i ledelsen af en virksomhed med begrænset hæftelse, såsom aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og Partnerselskaber (P/S). Det gælder tillige for iværksætterselskaber (som dog ikke kan stiftes mere, og som skal være omregistreret til et ApS senest den 15. april 2021).

Hvis man pålægges konkurskarantæne, vil man samtidig blive registreret i Konkurskarantæneregisteret. Dette register er for nuværende ikke offentligt, men der er stillet forslag om, at det fremover skal være offentligt (dette kan du læse nærmere om her).

Registeret føres af Erhvervsstyrelsen, som sørger for, at man afregistreres som ledelsesmedlem i eventuelt øvrige selskaber. Her skal man navnlig være opmærksom på, at det kan føre til tvangsopløsning af de øvrige selskaber, hvis der herefter ikke er det fornødne antal ledelsesmedlemmer. Det kan således have vidtrækkende konsekvenser at blive pålagt konkurskarantæne.

Overtrædelse af en pålagt karantæne

Hvis man er pålagt konkurskarantæne, og man overtræder reglerne i karantæneperioden, kan det have nogle yderligere ubehagelige konsekvenser. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en anden (stråmand) er registreret som ledelsesmedlem, mens man selv har forestået den reelle ledelse af selskabet.

Ved overtrædelse af reglerne om konkurskarantæne risikerer man således, at skifteretten bestemmer, at man heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse. Samtidig vil SKAT som hovedregel sørge for, at man heller ikke kan være momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver.

Hvis den virksomhed, som man i karantæneperioden har deltaget i ledelsen i, går konkurs, risikerer man tillige personlig hæftelse for udækket gæld i konkursboet.

Yderligere bemærkes det, at en overtrædelse af en pålagt konkurskarantæne samtidig udgør en straffelovsovertrædelse, jf. straffelovens § 131. Ifølge denne bestemmelse kan man straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder, hvis man udøver virksomhed på trods af, at man har fået frakendt retten hertil.  

Længden af karantæneperioden

Konkurskarantæne pålægges som udgangspunkt for en periode på 3 år, men perioden kan gøres kortere, f.eks. pga. lang sagsbehandlingstid.

Omvendt kan perioden også forlænges, hvis man på ny idømmes konkurskarantæne, inden den oprindelige karantæneperiode er udløbet. Konkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den oprindelige afgørelse.

Man kan som hovedregel ikke pålægges konkurskarantæne vedrørende forhold i en konkursramt virksomhed, hvis man allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af deltagelse i ledelsen af en virksomhed, som er koncernforbundet med den konkursramte virksomhed.

Få os beskikket som advokat

Hvis du har modtaget en stævning med påstand om konkurskarantæne, skal du handle hurtigt, da svarfristen ofte kun er 14 dage. Kontakt derfor Hummelhof & Vrelits for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

Hvis du vælger at gå videre med sagen, er det muligt at få os beskikket som advokat. Dermed vil statskassen lægge ud for de omkostninger, som er forbundet med førelsen af sagen. Der er således ingen omkostninger for dig, hvis sagen vindes. Skulle det derimod ske, at du taber sagen, vil statskassen som udgangspunkt have krav på at få refunderet såvel kurators salær som salær til den beskikkede advokat.

For at man kan idømmes konkurskarantæne, er der flere betingelser, som skal være opfyldt.

Overordnet set gælder det, at man som ledelsesmedlem kan pålægges konkurskarantæne, hvis man har deltaget i det konkursramte selskabs ledelse inden for 1 år før fristdagen for konkursen, og det samtidig må antages, at man på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Herudover gælder der en “rimelighedsbetingelse”, hvorefter det ved afgørelsen skal tages i betragtning, om det ud fra den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt vil være rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Der kan f.eks. lægges vægt på konsekvenserne af ledelsesmedlemmets handlinger og de personlige konsekvenser for vedkommende. 

Som nævnt kan man som ledelsesmedlem pålægges konkurskarantæne, hvis det må antages, at man som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Dette følger af konkurslovens § 157.

Som bestemmelsen er formuleret, skal der både være tale om groft uansvarlig forretningsførelse, samtidig med at det må antages, at man herved er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. En umiddelbar sproglig fortolkning tilsiger således, at enkeltstående groft uansvarlige forhold, som ikke på et generelt plan er retvisende for éns ledelsesevner, ikke bør føre til konkurskarantæne. 

Hvis man konkret ser på, hvilke forhold der kan medføre konkurskarantæne, kan der bl.a. peges på følgende “typetilfælde”:

  • Manglende overholdelse af bogføringsloven
  • Manglende udlevering af bogføringsmateriale til kurator
  • Manglende angivelse og afregning af A- skat, AM-bidrag og moms
  • Ulovlige aktionærlån
  • Salg af aktiver til underpris op til konkursen / unddragelse af aktiver fra kreditorerne
  • Fortsat drift ud over ”håbløshedstidspunktet”.

Det understreges, at forretningsmæssig udygtighed ikke skal medføre konkurskarantæne. Det forhold, at man er dårlig til at tilrettelægge driften af virksomheden, forhandle priser, markedsføre produkter eller lign., er således ikke et parameter, som skal inddrages i bedømmelsen. Ligeledes er det ikke meningen med reglerne, at man pålægges konkurskarantæne, blot fordi man rammes af ydre omstændigheder, som væsentligt forringer virksomhedens indtjeningsgrundlag – eksempelvis coronakrisen.

Endvidere bemærkes det, at betænkningen, der ligger til grund for indførelsen af reglerne om konkurskarantæne, flere steder nævner hensynet til iværksættere. De beskrives som entreprenante personer, som kan bidrage til samfundet. Reglerne om konkurskarantæne bør således ikke hæmme iværksætterkulturen.

Én sag om konkurskarantæne vil typisk forløbe på følgende måde:

  1. Hvis kurator vurderer, at der er grundlag for at pålægge et medlem af det konkursramte selskabs ledelse konkurskarantæne, laver han en indstilling herom til skifteretten.
  2. Skifteretten laver en indledende vurdering af, om der er grundlag for at starte sagen op.
  3. Hvis der indledes en sag mod dig, vil du modtage kurators stævning med påstand om, at du pålægges konkurskarantæne. Stævningen skal tillige indeholde en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, som påstanden støttes på. Endvidere skal stævningen angive de beviser, som kurator vil påberåbe sig.
  4. Der fastsættes samtidig en frist for svarskrift på 14 dage. Du bør derfor på dette stadium rådføre dig med en advokat hurtigst muligt.
  5. Sagen afgøres som udgangspunkt på skriftligt grundlag, medmindre en af parterne anmoder om mundtlig forhandling. Kurator har dog ikke krav på en mundtlig forhandling.
  6. Skifteretten kan bestemme, at der skal udveksles yderligere processkrifter i form af replik og duplik.
  7. Skifteretten afsiger kendelse om, hvorvidt der skal pålægges konkurskarantæne. Denne kendelse vil kunne kæres til landsretten.

Hvis du pålægges konkurskarantæne, har det følgende virkninger:

Man må ikke deltage i ledelsen af en virksomhed med begrænset hæftelse, såsom aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og Partnerselskaber (P/S). Det gælder tillige for iværksætterselskaber (som dog ikke kan stiftes mere, og som skal være omregistreret til et ApS senest den 15. april 2021).

Hvis man pålægges konkurskarantæne, vil man samtidig blive registreret i Konkurskarantæneregisteret. Dette register er for nuværende ikke offentligt, men der er stillet forslag om, at det fremover skal være offentligt (dette kan du læse nærmere om her).

Registeret føres af Erhvervsstyrelsen, som sørger for, at man afregistreres som ledelsesmedlem i eventuelt øvrige selskaber. Her skal man navnlig være opmærksom på, at det kan føre til tvangsopløsning af de øvrige selskaber, hvis der herefter ikke er det fornødne antal ledelsesmedlemmer. Det kan således have vidtrækkende konsekvenser at blive pålagt konkurskarantæne.

Hvis man er pålagt konkurskarantæne, og man overtræder reglerne i karantæneperioden, kan det have nogle yderligere ubehagelige konsekvenser. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en anden (stråmand) er registreret som ledelsesmedlem, mens man selv har forestået den reelle ledelse af selskabet.

Ved overtrædelse af reglerne om konkurskarantæne risikerer man således, at skifteretten bestemmer, at man heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse. Samtidig vil SKAT som hovedregel sørge for, at man heller ikke kan være momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver.

Hvis den virksomhed, som man i karantæneperioden har deltaget i ledelsen i, går konkurs, risikerer man tillige personlig hæftelse for udækket gæld i konkursboet.

Yderligere bemærkes det, at en overtrædelse af en pålagt konkurskarantæne samtidig udgør en straffelovsovertrædelse, jf. straffelovens § 131. Ifølge denne bestemmelse kan man straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder, hvis man udøver virksomhed på trods af, at man har fået frakendt retten hertil.

Konkurskarantæne pålægges som udgangspunkt for en periode på 3 år, men perioden kan gøres kortere, f.eks. pga. lang sagsbehandlingstid.

Omvendt kan perioden også forlænges, hvis man på ny idømmes konkurskarantæne, inden den oprindelige karantæneperiode er udløbet. Konkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den oprindelige afgørelse.

Man kan som hovedregel ikke pålægges konkurskarantæne vedrørende forhold i en konkursramt virksomhed, hvis man allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af deltagelse i ledelsen af en virksomhed, som er koncernforbundet med den konkursramte virksomhed.

Hvis du har modtaget en stævning med påstand om konkurskarantæne, skal du handle hurtigt, da svarfristen ofte kun er 14 dage. Kontakt derfor Hummelhof & Vrelits for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

Hvis du vælger at gå videre med sagen, er det muligt at få os beskikket som advokat. Dermed vil statskassen lægge ud for de omkostninger, som er forbundet med førelsen af sagen. Der er således ingen omkostninger for dig, hvis sagen vindes. Skulle det derimod ske, at du taber sagen, vil statskassen som udgangspunkt have krav på at få refunderet såvel kurators salær som salær til den beskikkede advokat.

Scroll til toppen