Nyheder
12-02-2021
Bestyrelsesformand i andelsboligforening frifundet i Højesteret
Vi har tidligere skrevet om Østre Landsrets kendelse af 29. juni 2020, hvor en bestyrelsesformand i en konkursramt andelsboligforening blev pålagt konkurskarantæne. Nu har sagen været behandlet ved Højesteret, som ved kendelse af 27. januar 2021 har frifundet formanden.
Sagen tog sin begyndelse i 2018, hvor der blev afsagt konkursdekret over andelsboligforeningen. Der var tale om en større andelsboligforening med 110 beboelseslejligheder og ét erhvervslejemål. Heraf blev 16 lejligheder samt erhvervslejemålet udlejet af andelsboligforeningen. I starten af 2019 indstillede kurator til, at der blev indledt en sag om konkurskarantæne mod den tidligere bestyrelsesformand, som havde stået i spidsen for andelsboligforeningen i en flerårig periode. Sø- og Handelsretten skulle i den forbindelse tage stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt en formand for en andelsboligforening overhovedet kan pålægges konkurskarantæne, eftersom reglerne – i hvert fald som hovedregel – er møntet på erhvervsvirksomheder.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Sø- og Handelsretten skulle nærmere bestemt tage stilling til rækkevidden af konkurslovens § 157, hvorefter den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af ”skyldnerens virksomhed”, kan pålægges konkurskarantæne, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
Sø- og Handelsretten nåede frem til en frifindelse af formanden for andelsboligforeningen med den begrundelse, at bestyrelsesformanden ikke var omfattet af den personkreds, der kan pålægges konkurskarantæne. Retten lagde bl.a. vægt på, at opgaverne i det væsentlige var ulønnede og skete frivilligt med henblik på varetagelse af fællesskabets interesser. Endvidere blev der lagt vægt på, at de økonomiske opgaver blev varetaget af professionelle aktører, og at navnlig udlejningen af lejlighederne alene udgjorde en nødtvungen og meget begrænset del af foreningens aktiviteter.
Landsrettens afgørelse
For Østre Landsret blev spørgsmålet om fortolkningen af begrebet ”virksomhed” i konkurslovens § 157 udskilt til særskilt afgørelse.
Landsretten kom i den anledning ind på samspillet mellem konkurslovens §§ 157 og 159. Mens konkurslovens § 157 opridser betingelserne for at pålægge konkurskarantæne, omhandler konkurslovens § 159 retsvirkningerne af en pålagt karantæne. Den, der er pålagt konkurskarantæne, må således ikke deltage i ledelsen af ”en erhvervsvirksomhed” uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Det centrale ord i den sammenhæng er ordet ”erhvervsvirksomhed”, idet betænkningen og lovens forarbejder rent faktisk omtaler andelsboligforeninger i relation til konkurslovens § 159. Modsat er såvel forarbejderne som betænkningen tavs vedrørende dettes spørgsmål i relation til forståelsen af konkurslovens § 157.
Af Østre Landsrets præmisser fremgår bl.a., at begrebet ”virksomhed” (som nævnt i konkurslovens § 157) ud fra en sproglig fortolkning synes at være bredere end begrebet ”erhvervsvirksomhed” (som nævnt i konkurslovens § 159). Dette taler ifølge landsretten for, at lovgiver må have haft som forudsætning, at andelsboligforeninger af en vis størrelse kan omfattes af begrebet ”virksomhed”, og at andelsboligforeningens ledelse som følge heraf kan pålægges konkurskarantæne. Landsretten fandt herefter, at andelsboligforeningen i den konkrete sag, hvor foreningen havde en vis størrelse og beskæftigede sig med udlejningsvirksomhed, faldt inden for virksomhedsbegrebet i konkurslovens § 157.
Det endelige udfald blev som følge heraf, at formanden for andelsboligforeningen blev pålagt konkurskarantæne.
Højesterets afgørelse
Sagen blev herefter indbragt for Procesbevillingsnævnet, som gav tilladelse til, at spørgsmålet kunne indbringes for landets øverste domstol.
Højesteret afsagde kendelse den 29. januar 2021 og omgjorde Østre Landsrets kendelse. I begrundelsen for frifindelsen af andelsboligforeningens formand kommer Højesteret ligeledes ind på fortolkningen af virksomhedsbegrebet i konkurslovens § 157. Højesteret bemærker, at forarbejderne til konkurslovens § 157 ikke indeholder en definition af begrebet ”virksomhed”, men omtaler virksomheder, der drives med gevinst for øje, f.eks. aktieselskaber, anpartsselskaber og interessentskaber. Højesteret finder herefter, at begrebet må forstås således, at adgangen til at pålægge konkurskarantæne alene omfatter tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i ledelsen af en virksomhed med aktiviteter, der som udgangspunkt har til formål at opnå økonomisk gevinst. Endvidere bemærker Højesteret, at det ikke af andelsboligforeningens vedtægter fremgik, at foreningen også havde til formål at drive udlejningsvirksomhed. Da der samtidig ikke var holdepunkter for at antage, at den udlejning, som foreningen rent faktisk foretog, fandt sted med andet formål end som led i en sædvanlig administration af foreningens ejendom, stadfæstede Højesteret afgørelsen fra Sø- og Handelsretten.
Højesteret har dermed fastslået, at andelsboligforeninger som altovervejende udgangspunkt ikke er omfattet af konkurslovens § 157. Dermed behøver bestyrelsesmedlemmer i ganske almindelige andelsboligforeninger ikke frygte, at deres frivillige, ulønnede arbejde kommer til at koste dem en konkurskarantæne.
Hele Højesterets kendelse kan læses ved at klikke på dette link.
Kontakt
Hvis du er involveret i en konkurs eller i øvrigt har spørgsmål om konkurskarantæne, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.
Tim Vrelits Henningsen
Advokat
Lasse Hummelhof
Advokat (H)
Kasper Fuhr Christensen
Advokatfuldmægtig