Nyheder
16-12-2020
Bestyrelsesformand i andelsboligforening pålagt konkurskarantæne
Østre Landsret har den 29. juni 2020 afsagt kendelse om, at en bestyrelsesformand i en konkursramt andelsboligforening kunne pålægges konkurskarantæne. Sø- og Handelsretten var forinden kommet til det modsatte resultat, idet retten ikke fandt, at bestyrelsesformanden var omfattet af den personkreds, der kan pålægges konkurskarantæne. Den opsigtsvækkende kendelse er efterfølgende indbragt for Procesbevillingsnævnet, som den 10. september 2020 har givet tilladelse til, at sagen kan kæres til Højesteret.
Sagen tog sin begyndelse i 2018, hvor der blev afsagt konkursdekret over den omhandlede andelsboligforening. I starten af 2019 indstillede kurator til, at der blev indledt sag om konkurskarantæne mod den tidligere bestyrelsesformand, som havde stået i spidsen for andelsboligforeningen i en flerårig periode. Sø- og Handelsretten skulle i den forbindelse tage stilling til det principielle spørgsmål, om en formand for en andelsboligforening overhovedet kan pålægges konkurskarantæne, eftersom reglerne – i hvert fald som hovedregel – er møntet på erhvervsvirksomheder.
"Virksomhed" ctr. "erhvervsvirksomhed"
Et afgørende spørgsmål i sagen var som nævnt, om formanden for andelsboligforeningen overhovedet var omfattet af den personkreds, som kan pålægges konkurskarantæne. Dette fremgår ikke af selve lovteksten, og man måtte derfor ty til forarbejderne samt den betænkning (bet. nr. 1525/2011), som ligger til grund for loven. Her kom samspillet mellem bestemmelserne i konkurslovens §§ 157 og 159 til at spille en afgørende rolle.
Konkurslovens § 157 bestemmer, hvornår en person kan pålægges konkurskarantæne. Det fremgår af reglen, at konkurskarantæne efter kurators begæring kan pålægges den, ”der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed”. Det afgørende ord er i den forbindelse ”virksomhed”, idet spørgsmålet var, om en andelsboligforening kan anses som en virksomhed i lovens forstand.
Konkurslovens § 159 fastlægger derimod retsvirkningerne af konkurskarantæne. Ifølge denne bestemmelse må den, der er pålagt konkurskarantæne, ”ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.” Det centrale ord er i denne sammenhæng ordet ”erhvervsvirksomhed”, idet betænkningen og lovens forarbejder rent faktisk omtaler andelsboligforeninger i relation til netop denne bestemmelse. Modsat er såvel forarbejderne som betænkningen tavs i relation til forståelsen af konkurslovens § 157.
I betænkningen gøres der således nogle overvejelser om, hvorvidt andelsboligforeninger skal være omfattet af forbuddet mod at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, når man er idømt konkurskarantæne.
Det fastslås for det første, at ikke-erhvervsmæssige aktiviteter ikke er omfattet af forbuddet. I disse tilfælde må man således gerne stå i spidsen for f.eks. en ideel forening, selvom man er idømt konkurskarantæne. Heroverfor står kapitalselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde, der pr. definition er erhvervsdrivende. Dernæst anføres det i betænkningen, at det uden for de nævnte tilfælde beror på en vurdering af aktiviteternes karakter og omfang, hvorvidt der er tale om erhvervsvirksomhed. Hvis aktiviteterne har gevinst for øje, er der normalt tale om en erhvervsvirksomhed. Der kan til gengæld også være tale om erhvervsmæssig virksomhed, selvom aktiviteterne ikke udøves med gevinst for øje, hvis aktiviteterne har et betydeligt omfang i økonomisk henseende.
Videre anføres det, at mindre ideelle foreninger, private selvejende institutioner, andelsboligforeninger, boligafdelinger i en almennyttig boligorganisation og ejerforeninger ikke vil være erhvervsvirksomhed, hvorimod eksempelvis en andelsboligforening med mere end ca. 10 boliger som udgangspunkt må anses for erhvervsvirksomhed i bestemmelsens forstand.
Betænkningens bemærkninger er i det store hele gentaget i forarbejderne til konkurslovens § 159.
Spørgsmålet var herefter, om nogle bemærkninger i betænkningen og lovforarbejderne vedrørende konkurslovens § 159 var tilstrækkeligt til at anse andelsboligforeningens bestyrelsesformand for omfattet af reglerne om konkurskarantæne. Herunder skulle man fra rettens side forholde sig til, om der var forskel på begrebet ”virksomhed”, som anvendes i konkurslovens § 157 og ”erhvervsvirksomhed”, som anvendes i konkurslovens § 159. Ikke overraskende var et af synspunkterne fra sagsøgtes side, at frakendelse af borgerlige rettigheder kræver et meget klart hjemmelsgrundlag, og at dette ikke var opfyldt i form af bemærkningerne i betænkningen.
Rettens afgørelse og begrundelse
Sø- og Handelsretten nåede frem til det resultat, at bestyrelsesformanden ikke var omfattet af den personkreds, som kan pålægges konkurskarantæne. Retten var af den opfattelse, at en andelsboligforening med den omhandlede størrelse havde et omfang, som gjorde, at den var omfattet af konkurslovens § 159. Til gengæld fandt Sø- og Handelsretten ikke, at der nødvendigvis var sammenfald mellem personkredsen i konkurslovens §§ 159 og 157. Henset til, at bestyrelsesformanden i det væsentligste var ulønnet, og at hvervet skete frivilligt med henblik på at varetage fællesskabets interesser, sammenholdt med det faktum at den overvejende del af de økonomiske opgaver blev varetaget af professionelle aktører, frifandt Sø- og Handelsretten for konkurskarantæne.
I lighed med Sø- og Handelsretten fandt Østre Landsret, at andelsboligforeningen måtte anses for omfattet af begrebet ”erhvervsvirksomhed” i konkurslovens § 159. Landsretten lagde herefter bl.a. vægt på, at ordet ”virksomhed” i konkurslovens § 157’s forstand måtte forstås bredere end ordet ”erhvervsvirksomhed”, hvorfor andelsboligforeningen også måtte være omfattet af konkurslovens § 157. Derudover henviste landsretten til foreningens størrelse samt det forhold, at man beskæftigede sig med udlejningsvirksomhed. På den baggrund pålagde landsretten den pågældende bestyrelsesformand konkurskarantæne.
Til ovenstående kan det bemærkes, at konkurskarantæne er en særdeles indgribende sanktion mod borgeren og derfor kræver (sikker) hjemmel. Det har sågar været prøvet i retspraksis, om konkurskarantæne må anses for en strafferetlig anklage i Menneskerettighedskonventionens forstand, hvilket retten i den konkrete sag imidlertid ikke kunne tilslutte sig. Det rejser således nogle principielle spørgsmål, at man skal udlede af nogle få bemærkninger i betænkningen, at et ulønnet hverv som formand for en andelsboligforening er omfattet af reglerne om konkurskarantæne.
Omvendt må det medgives, at hvis man først har accepteret, at en andelsboligforening er en ”erhvervsvirksomhed” i konkurslovens § 159’s forstand, er det nærliggende at slutte, at det tillige er en ”virksomhed” i konkurslovens § 157’s forstand. Reale hensyn kunne dog godt tilsige, at man ikke kan idømmes konkurskarantæne som frivillig, ulønnet formand for en andelsboligforening, men at man til gengæld ikke kan stå i spidsen for en (større) andelsboligforening, hvis man allerede er idømt konkurskarantæne.
Procesbevillingsnævnet har som nævnt givet tilladelse til, at sagen indbringes for Højesteret, og det bliver derfor spændende at se, hvordan landets øverste domstol forholder sig til spørgsmålet.
Kontakt
Hvis du er involveret i en konkurs eller i øvrigt har spørgsmål om konkurskarantæne, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.
Tim Vrelits Henningsen
Advokat
Lasse Hummelhof
Advokat (H)
Kasper Fuhr Christensen
Advokatfuldmægtig