Love og regler
Regler om drift af virksomhed og konkurs
De fleste konkurskarantænesager omhandler også overtrædelse af regler i speciallovgivningen. Selvom det ikke er muligt udtømmende at angive de regler, som ledelsen skal påse, er det ofte de samme temaer, der går igen i sager om konkurskarantæne. Det kan f.eks. være reglerne i bogføringsloven, selskabsloven samt skatte- og afgiftslovgivningen.
På denne side har vi forsøgt at opregne nogle af de love og regler, der ofte er et tema i sager om konkurskarantæne. Disse regler skal man derfor især være opmærksom på som ledelsesmedlem.
Rækkevidden af kravene til det enkelte ledelsesmedlem vil i øvrigt afhænge af, om man er medlem af bestyrelsen eller direktionen. Det skyldes, at direktionen skal varetage den daglige ledelse af virksomheden, mens bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske ledelse samt føre et mere overordnet tilsyn, bl.a. med direktionen.
Bogføringsloven
Senest opdateret 10.08.2020
Bogføringsloven indeholder generelle regler om virksomheders pligt til at foretage bogføring samt opbevare regnskabsmateriale. Loven gælder for alle virksomheder, der er etableret i Danmark, samt for erhvervsaktiviteter, der udøves i Danmark af en virksomhed hjemhørende i udlandet, f.eks. en udenlandsk virksomheds filial i Danmark.
Yderligere angives lovens anvendelsesområde til virksomheder, der er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark samt virksomheder, der modtager tilskud fra den danske stat eller EU, og som i den forbindelse er forpligtede til at afgive regnskabsoplysninger.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til bogføringsloven, som skal hjælpe virksomheder til forståelse af lovens bestemmelser. Du kan finde vejledningen ved at klikke her.
Bogføringsloven:
Kapitel 1: Bogføringspligt
§ 1
Stk. 1. Loven gælder for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet.
Stk. 2. Loven gælder endvidere for følgende virksomheder, organisationer og sammenslutninger m.v. (virksomheder m.v.):
1) Virksomheder m.v., der er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet, i det omfang de ikke er omfattet af stk. 1. Told- og Skatteforvaltningen kan helt eller delvis fritage enkelte virksomheder m.v. fra loven. Er virksomheden m.v. tillige omfattet af nr. 2, kan fritagelse dog kun ske efter aftale med vedkommende myndighed.
2) Virksomheder m.v., der som betingelse for tildeling af direkte tilskud fra den danske stat eller Den Europæiske Union skal afgive regnskabsmæssige oplysninger, i det omfang de ikke er omfattet af stk. 1. Den bevilgende myndighed kan helt eller delvis fritage enkelte virksomheder m.v. fra loven. Er virksomheden m.v. tillige omfattet af nr. 1, kan fritagelse dog kun ske efter aftale med told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Loven gælder ikke for følgende virksomheder, organisationer og sammenslutninger m.v.:
1) Virksomheder m.v., som er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen.
2) Virksomheder m.v., som udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse.
Kapitel 1a: Kommunikation
§ 1a
Stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder efter forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller 2, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 1b
Stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden som afsender.
§ 1c
Stk. 1. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en myndighed, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Kapitel 2: Definitioner
§ 2
Stk. 1. En virksomhed er erhvervsdrivende eller udøver erhvervsaktiviteter, når den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag.
Stk. 2. Uanset stk. 1 anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende eller udøve erhvervsaktiviteter, hvis den er omfattet af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget for kravene i de nævnte love.
§ 3
Stk. 1. Som regnskabsmateriale anses
1) registreringer, herunder transaktionssporet, jf. § 4, stk. 1,
2) eventuelle beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, jf. § 14, stk. 2,
3) eventuelle beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, jf. § 14, stk. 3,
4) bilag og anden dokumentation, jf. § 5,
5) oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, jf. § 4, stk. 2,
6) regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning, og
7) eventuelle revisionsprotokoller.
Stk. 2. Medmindre andet fremgår af lovgivningen i øvrigt, omfatter et regnskab, jf. stk. 1, nr. 6, også eventuelle årsberetninger og lignende, der er knyttet til regnskabet.
§ 4
Stk. 1. Ved transaktionssporet forstås den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning.
Stk. 2. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed.
§ 5
Ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie. Ved eksterne bilag forstås dokumentation, der hidrører fra andre end den bogføringspligtige. Øvrige bilag anses som interne.
Kapitel 3: Generelle krav til bogføring
§ 6
Stk. 1. Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.
Stk. 2. Rettes regnskabsmaterialet, skal såvel det oprindelige indhold som indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet.
Kapitel 4: Registrering og dokumentation
§ 7
Stk. 1. Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.
Stk. 2. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.
Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
Stk. 4. Registreringerne skal foretages i danske kroner, i euro eller i relevant fremmed valuta. En virksomhed kan kun overgå til registreringer i anden mønt ved et regnskabsårs begyndelse, medmindre denne anden mønt er blevet relevant inden begyndelsen af det pågældende regnskabsår.
Stk. 5. Registreres i fremmed valuta, herunder euro, skal regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens kurs eller lignende omregningsfaktorer, som til enhver tid gør det muligt at omregne til danske kroner. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om de i 1. pkt. nævnte omregningsfaktorer.
§ 8
Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.
§ 9
Stk. 1. Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.
Stk. 2. Registreres på baggrund af elektronisk overførte data, skal den bogføringspligtige desuden dokumentere den enkelte overførsel og dennes tidsmæssige placering.
Kapitel 5: Opbevaring af regnskabsmateriale
§ 10
Stk. 1. Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale.
Stk. 2. Opbevares regnskabsmaterialet på elektronisk medie, mikrofilm eller anden lignende måde, skal det uden bearbejdning, beregninger eller tilpasninger kunne udskrives i klarskrift.
Stk. 3. Beskrivelsen af systemer til at fremfinde og udskrive regnskabsmaterialet i klarskrift, jf. § 14, stk. 3, nr. 2, skal opbevares i klarskrift.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag.
§ 11
(Ophævet)
§ 12
Stk. 1. Regnskabsmaterialet skal opbevares på en sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt her i landet for offentlige myndigheder m.fl., som i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i regnskabsmaterialet.
Stk. 2. Regnskabsmaterialet kan opbevares i elektronisk form her i landet eller i udlandet, hvis den bogføringspligtige
1) opbevarer regnskabsmaterialet i overensstemmelse med denne lov,
2) til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til dette her i landet,
3) opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede systemer m.v. og eventuelle nødvendige adgangskoder m.v. her i landet og
4) sørger for, at regnskabsmaterialet udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat.
Stk. 3. Opbevares regnskabsmaterialet ikke i elektronisk form, skal det opbevares i papirform her i landet, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 4. Regnskabsmaterialet kan opbevares i papirform i Finland, Island, Norge eller Sverige. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Regnskabsmaterialet for indeværende og forrige måned kan opbevares i papirform i udlandet. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Interne og eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan opbevares i papirform i det pågældende land i hele opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan under de samme betingelser opbevares i papirform i det pågældende land for indeværende måned og de foregående 3 måneder. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 13
Stk. 1. Ophører bogføringspligten, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at regnskabsmaterialet fortsat opbevares i overensstemmelse med denne lov. Opløses en virksomhed ved skifterettens mellemkomst, kan skifteretten beslutte, at andre end den senest fungerende ledelse skal opbevare regnskabsmaterialet.
Stk. 2. I andre tilfælde hvor ledelsen fratræder, skal medlemmerne af den fratrædende ledelse sikre, at regnskabsmaterialet for perioden frem til fratrædelsestidspunktet bliver opbevaret i overensstemmelse med denne lov. Når en ny ledelse afløser en fratrædende ledelse, skal medlemmerne af denne videregive regnskabsmaterialet til den ny ledelse.
Kapitel 6: Beskrivelse af systemer til registrering og opbevaring af regnskabsmateriale m.v.
§ 14
Stk. 1. Den bogføringspligtige skal udarbejde en efter aktiviteternes art og omfang afpasset beskrivelse af registreringen af transaktioner og af opbevaringen af regnskabsmateriale. Beskrivelsen skal gøre det muligt for en person udefra med en rimelig viden om regnskab og den anvendte teknologi til enhver tid at følge, hvorledes registreringerne foretages, og hvorledes regnskabsmateriale fremfindes og udskrives i klarskrift. Beskrivelsen skal affattes på et sprog, som er naturligt for offentlige myndigheder og med anvendelse af almindelig sprogbrug og sædvanlige fagudtryk på området.
Stk. 2. Beskrivelsen af registreringen af transaktioner skal i det mindste indeholde tilstrækkelige oplysninger om,
1) hvorledes systemerne sikrer fuldstændighed og nøjagtighed af det materiale, der danner grundlag for registreringer, herunder aftaler i forbindelse med elektronisk udveksling af data, der danner grundlag for registreringer,
2) hvorledes systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig registrering af transaktioner, herunder konteringsinstruks, benyttede edb-systemer, manuelle rutiner m.v., og
3) hvorledes automatisk genererede registreringer foretages, herunder beregningsgrundlag og beregningsformel.
Stk. 3. Beskrivelsen af opbevaringen af regnskabsmateriale skal i det mindste indeholde tilstrækkelige oplysninger om
1) de metoder, der benyttes ved opbevaring af regnskabsmateriale,
2) hvorledes regnskabsmateriale fremfindes og udskrives i klarskrift, herunder oplysning om adgangskoder m.v., og om, hvorledes krypterede data oversættes, og
3) hvorledes registreringer i fremmed valuta omregnes til danske kroner.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan den bogføringspligtige, hvis denne anvender et standardsystem til registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale, undlade at udarbejde de nævnte beskrivelser. Undladelsen efter 1. pkt. er betinget af, at
1) der ikke er foretaget væsentlige tilretninger i standardsystemet og
2) leverandøren af standardsystemet har udarbejdet sådanne beskrivelser, som virksomheden opbevarer.
Kapitel 7: Offentlige myndigheders adgang til regnskabsmateriale
§ 15
Stk. 1. En offentlig myndighed kan, i det omfang den i henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition, og at regnskabsmaterialet indsendes eller udleveres, når myndigheden anmoder herom. Endvidere kan myndigheden forlange, at registreringer i fremmed valuta, herunder euro, omregnes til danske kroner. Er regnskabsmaterialet bortset fra eksterne bilag affattet på andre sprog end dansk eller engelsk, kan myndigheden kræve, at den bogføringspligtige vederlagsfrit oversætter dette til dansk eller engelsk.
Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte adgang til regnskabsmaterialet gælder også, hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredjemand.
Stk. 3. Opbevares regnskabsmaterialet i elektronisk form, kan en myndighed forlange, at regnskabsmaterialet udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat i henhold til regler, der er udstedt i medfør af § 1 a.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog altid indhente relevant regnskabsmateriale.
Stk. 5. Den bogføringspligtige skal efterkomme en myndigheds anmodning efter stk. 1 hurtigst muligt. Vedrører anmodningen regnskabsmateriale for aktiviteter i udlandet, skal den bogføringspligtige efterkomme anmodningen senest en måned efter, at den pågældende myndighed anmoder herom.
Kapitel 8: Bestemmelser om straf og ikrafttrædelse
§ 16
Stk. 1. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af §§ 6-10, § 12, stk. 1-6, og §§ 13-15 med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
§ 17
Opbevares regnskabsmaterialet ikke som foreskrevet i § 12, jf. § 15, og begrunder det udviste forhold en fare for misbrug, kan den bogføringspligtige ved dom for strafbart forhold frakendes retten til at opbevare regnskabsmateriale i udlandet. Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom. Retten kan under behandlingen af sagen ved kendelse udelukke den bogføringspligtige fra at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 18
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om åbningsbalance og årsregnskab for de af denne lov omfattede erhvervsdrivende virksomheder, der ikke i forvejen er underlagt regler herom i eller i henhold til anden lovgivning.
§ 19
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999. Bestemmelserne i § 7, stk. 4 og 5, træder dog i kraft 1. januar 1999.
Stk. 2. Bogføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. februar 1986, ophæves 1. juli 1999.
Stk. 3. Loven har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. juli 1999 eller senere. Bestemmelserne i § 7, stk. 4 og 5, har dog virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. juli 1999, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Bilag, der vedrører registreringer fra før den 1. juli 1999, kan opbevares efter reglerne i § 21 i bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. For virksomheder m.v., som den 1. juli 1999 ikke var bogføringspligtige efter de hidtil gældende regler, indtræder bogføringspligt efter lovens § 1, stk. 1, med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere. Indtil den 1. januar 2001 finder de hidtil gældende regler tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Bogføringspligt efter lovens § 1, stk. 1, indtræder ikke for personer, der inden 1. juli 1999 har påbegyndt en virksomhed, der efter den hidtil gældende bogføringslovs § 1, litra C, nr. 35-37, jf. stk. 2 og 3, ikke var bogføringspligtig, og som ikke driver anden erhvervsmæssig aktivitet. Hvis virksomheden overgår til anden ejer, indtræder bogføringspligt efter § 1, stk. 1.
§ 20
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
De nærmere regler fremgår af LBK nr. 648 af 15/06/2006 som ændret ved lov nr. 468 af 17/06/2008, lov nr. 1231 af 18/12 2012 og lov nr. 55 af 27/01/2015. Du kan finde reglerne i bogføringsloven ved at klikke her.